Bog & Idé, et lille eventyr

Bog & idé har mange hylder. På hylderne står der bøger. Bøgerne fortæller historier, og de fleste ender heldigvis godt. 

Især eventyrerne. De ender tit med prinsessebryllupper og halve kongeriger. Men hovedpersonen klarer sig sjældent uden en hjælper. Tænk på fuglene i Askepot og dværgene i Snehvide.

Eller tænk på Valeur Customer Service. Vi hjælper Bog & Idé og søsterselskabet Legekæden med kundeservice. Fordi glade kunder kommer igen, køber mere og deler deres gode oplevelser – både med venner og reviewsites.

Vores team har styrket de to virksomheders egen kundeservice, så:

 

– Tilgængeligheden er i top. Kundeservice holder åben, når kunderne har brug for det, også i weekenden og helt frem til kl. 22 på hverdage.

– Responstiden er i bund, konstant. Der kan ydes den samme gode service i peak-perioder. For eksempel kan man nu under julesalget håndtere op til fem gange flere henvendelser.

– Vi forsyner samtidig Bog & idé og legekæden med ’live rapportering’, så de hele tiden kan tracke udsving i antallet af henvendelser, og årsagerne til dem, så de kan reagere på udsvingene og planlægge efter dem. 

 

Hos Bog & Idé er man glad for samarbejdet:

”Ja, vi har fået en ”lille hjælper”, der løser en vigtig opgave med en meget stor effekt for os. Nu kan jeg trække på nogle ekstra kræfter, så vores kundeservice kommer helt i top, også i peak-perioder og uden for normal arbejdstid. 

Det er samtidig dejlig trygt, at vi kan følge teamet live på skærmen og se, at det performer og svarer kunderne, sådan som vi selv ville have gjort,” siger Nicolai L. Jørgensen, Head of E-commerce.

Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan vi kan styrke netop din kundeservice, må du endelig ringe eller skrive til os. Men husk: Vi lover hverken hele eller halve kongeriger. Hos os kalder vi det bare markeder.